Skader, der fører til Gulvafslibning

17 November 2018 Anders Lundtang Hansen

editorial

Hvornår er der egentlig brug for Gulvafslibning? 

Det er meget svært at sige, og det rette firma vil altid betragte hver opgave med et trægulv eller andet træ-komponent, der skal behandles, individuelt, da der kan være mange forskellige standarder og situationer, som der skal tages med i betragtning, når man skal bedømme, hvor omfangsrig opgaven med afslibningen egentlig er og kommer til at være.

Men hvad kan så føre til, at man kan have brug for at skulle have slebet gulvet ned?

Det kan være mange ting, og i længden kan der være tale om, at gulvet simpelthen ikke kan bruges længere uden at blive slebet og høvlet ned; andre gange ønsker ejerne af gulvet ganske simpelt en overfladisk nedslibning – måske på bestemte tidspunkter om året – så gulvet nogenlunde konstant ser pænt ud.

Andre gange kan et gulv være så slidt, at det ikke kan svare sig at høvle og slibe det ned længere, da man er kommet helt i bund med træet, eller det er så råddent, at man lige så vel kan udskifte det.

Der er dog altid nogle dagligdagsting, der fører slitage med sig, som i længden kan føre til gulvafslibning, så dem kan man være opmærksom på som trægulvsejer.

Nogle ting kan ikke undgås, da man netop har at gøre med et gulv, der eventuelt bliver benyttet ofte.

På nogle gulve tillader man, at folk går med sko på dem, men det kan medføre skredmærker på gulvplankerne fra både kondisko til højhælede stilletter. Det samme gælder, når der er tale om gang på et terrassegulv, hvor man oftest beholder fodtøjet på.

Slitage på et trægulv kan også komme af kløerne fra dyr, der kradser i overfladen ved gang og løb henover gulvet.

Måske leger børnene også på gulvet, hvilket eventuelt kan efterlade tusch-mærker eller lignende.

Alt dette kan man forsøge at minimere, men ellers er det bare med at få udført en grundig omgang gulvafslibning ved lejlighed.

 

More articles