Alle kan få brug for en fagforening

09 June 2020 Lotte Hindsberg

editorial

Mange forbinder fagforeninger med klassekamp og arbejdere der kæmpede imod frygtelige arbejdsvilkår tilbage i tiden. I dag har vi kæmpet og vundet og har langt flere rettigheder som arbejdsmodtagere end tidligere. Derfor er der mange der tror at det ikke er nødvendigt at være medlem af en fagforening. Hvad de glemmer er at de rettigheder kan forsvinde igen og at der forsat skal kæmpes for rettighederne.

Ellers forsvinder de. Derudover så tilbyder fagforeningerne mange andre serviceydelser til deres medlemmer der er med til at forbedre deres arbejdsliv. Det er lige fra en ekstra lønsikring til karrieresparring og juridisk rådgivning. Du kan læse mere her https://kommunikationogsprog.dk/.

Lønsikring

I dag for man udbetalt knap 19.000 kr. før skat af A-kassen, hvis man bliver arbejdsløs. Det er et beløb som de færreste kan klare sig for økonomisk og derfor tilbyder fagforeningen en lønsikring. Det er en ekstra forsikring der udbetales hvis man bliver arbejdsløs. Den kan tegnes så man får 80-90% af sin nuværende løn udbetalt i en periode op til 2 år. Prisen på forsikringen afhænger af, hvor meget man vil have udbetalt og i hvorlang en periode.

Netværk og karrieresparring

Da omkring halvdelen af alle jobs besættes via netværk, er det vigtigt ikke alene at have et godt netværk, men også at pleje det. Især hvis man har planer om at skifte job indenfor en overskuelig fremtid. Dermed ikke sagt at det er ren beregnelse og kalkulation, når man snakker med et andet menneske, men blot at man skal være opmærksom på at sætte tid af. Derfor tilbyder fagforeningerne mange forskellige former for netværkspleje.

Det er lige fra rene netværksmøder til kurser og efteruddannelse, hvor det samtidig er muligt at netværke.

Fagforeningerne tilbyder også karrieresparring, hvor man af erfarne rådgiver kan få råd og vejledning til, hvordan man kan komme videre med sin karriere.

More articles