Fiskestænger - hvilken type skal du vælge?

Fiskestænger – hvilken type skal du vælge?

Fiskeri er sjovt for både børn, unge og voksne. Det er en hobby, man kan nyde i stilhed og ro for sig selv eller sammen med andre fiskere. Der findes mange måder at fiske på. Alt efter hvordan du vil fiske, kræver det en bestemt type fiskestang. 

Vil du vide mere? Læs med her og find ud af mere om de forskellige måder at fiske på, og hvilke fiskestænger der passer hertil.

Kastefiskeri

Det er en af de mest brugte måder at fiske på. Det foregår typisk fra kanten af molen eller kysten. Stængerne til kastefiskeri er kraftigere, end f.eks. stænger til spinnefiskning er. Du kan derfor bruge dem til at fange større fisk som f.eks. makreller. 

Selvom kastestængerne er kraftige, kan du stadig kaste linen langt ud. Kastepirken vejer omkring 40-100 g, og derfor kræver det også en kraftigere stang. Du kan dog finde fiskestænger til kastefiskning i forskellige længder og vægt. 

Det er en god måde at starte ud på, når du blot skal fiske lidt for sjov og ikke er trænet i det. Det gør det også nemt for dig at kaste fra land, hvis ikke du har en båd, du kan sejle ud i for at fiske. 

Pirkefiskeri

Pirkefiskeri er en anden form for fiskeri. Her handler det om at fiske på store dybder og fange store fisk. Det er den mest brugte form for fisketeknik, når du skal fiske fra en båd.

Pirkestangen er på 6-8 fod og derfor forholdsvis kort. Den bruges med et hjul, og stangen er ret kraftig. Så den netop kan holde til at trække en tung fisk op fra en vis dybde uden problemer. 

Hjulet, der sættes på stangen, vil ofte oplyse, hvilken dybde du er nede på. Det er lidt sjovt at kunne følge med i. Også ideelt hvis du er professionel og har en bestemt dybde, du gerne vil ramme!