Fordele ved at finde hunden på et hundeinternat

02 June 2020 Astrid Pedersen
Fordele ved at finde hunden på et hundeinternat

Når familien enstemmigt har besluttet, at det er på tide med en hund, bør I se jer godt for. Der er mange avlere og opdrættere som ikke lever op til de gængse dyre etiske og professionelle krav og standarder. Du bør altid vælge et opdræt som er medlem af Dansk Racehunde Union eller Dansk Kennel Klub, og som har kuldet registreret hos en af disse organisationer, hvis du vil være sikker på at hvalpen er avlet i overensstemmelse med foreningens standarder og dertil har haft en god og tryg opvækst.

På den måde minimerer du risikoen for at få en hvalp der lider af fysiske eller psykiske traumer som følge af en opvækst på en af de berygtede hvalpe fabrikker – eller en hvalp som er behæftet med arvelige sygdomme. Og vil du være helt sikker på at få en sund og rask hund, som oven i købet er renlig og veltrænet fra begyndelsen, kan du vælge at adoptere familiens nye medlem på et hundeinternat.

Hvorfor købe en voksen hund frem for en hvalp?

Måske synes du at en hvalp er meget sjovere end en voksen hund – og ungerne har måske oven i købet plaget om en nuttet hundehvalp. Her skal du huske, at der er meget arbejde i en hundehvalp. De første måneder vil hvalpen ikke være 100% renlig, og du skal derfor være forberedt på at tørre op efterden. Hvalpen vil have brug for at besørge i løbet af natten, hvorfor du skal stå op for at lufte den. Og så vil hvalpen bide i alt, fra familiens sko til ledninger og børnenes legetøj.

Hvalpen er desuden kun hvalp i en begrænset periode af sit liv, og de sidste 10 år af dette vil den være en fuldvoksen hund. Og så kan du da lige så godt give en allerede voksen hund en chance mere ved at adoptere den fra et hundeinternat.

Læs mere om fordele og ulemper ved denne model på altomdyr.dk

More articles