Forebyg tandsygdomme med hyppige tandlæge besøg
Gør det ondt i tænderne – men vægrer du dig ved at gå til tandlægen? Så bør du læse nedenstående, og dernæst se at få bestilt dig en tid!
Rodbehandling – når tand og tandnerve er betændt
En tandnerve betændelse er en yderst smertefuld og invaliderende tilstand, når den får lov at forblive ubehandlet. Tandnerve betændelse kan udvikle sig til rodspids betændelse, som i værste fald kan inficere gummerne og kæben. Rodspids betændelse opstår, når tandens nerve efter længere tids infektion er død, og bakterier således kan trænge ind i rodkanal systemet.
I forbindelse med rodspids betændelsen – som ikke er betændelse i selve rodspidsen, men i vævet omkring denne – kan der udvikle sig tandbylder, som er både ubehagelige og farlige. Begge dele behandles ved samme procedure, som kaldes en rodbehandling. Ved en rodbehandling fjernes den syge, betændte tandnerve, hvorved tanden bliver symptomfri. Er der opstået rodspids betændelse, fjernes tillige det døde, inficerede tandnervevæv. Herefter forsegles rodkanalerne med bakterietæt rodfyldning, hvilket minimerer risikoen for geninfektion.
Forebyggelse af karies og parodontose hos din tandlæge
Den betændelse, som fører til tandnerve og dernæst rodspids betændelse fremkommer ofte som følge af ubehandlet karies eller parodontose, hvor bakterier fra tandlommer og huller i tænderne har spredt sig. Det er derfor vigtigt at forebygge og behandle såvel parodontose som karies, hvis man ønsker at undgå den omfattende rodbehandling. Og det er blandt andet derfor, at det er så vigtigt, at du passer dine tandlæge besøg.
Hvis du sørger for at komme til tandlægen med jævne mellemrum, kan du ved en grundig tandrensning forebygge såvel tandsten som huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Din tandlæge vil ved eftersynet kunne konstatere, om der er tilløb til karies eller parodontose, og iværksætte den nødvendige forebyggende behandling. På den måde kan du slippe for smertefulde betændelsestilstande og parodontose, og samtidig beholde dit flotte, skinnende smil.
Find din tandlæge i Århus på http://stjerneklinik.dk/