Giv dit slidte og falmede trægulv en chance mere med en professionel gulvafslibning

22 November 2018 Astrid Pedersen

editorial

Et slidt og plettet trægulv, som igennem en årrække er blevet forsømt, ser som regel både ældre og mere skadet ud, end det i virkeligheden er. Især i trægulve, som er behandlet med lud eller sæbe – og derfor er lyse og blanke i overfladen – er slitage særligt tydelig. Et sæbebehandlet trægulv er et smukt syn, når det er velholdt og velplejet. Mange mennesker vælger at få behandlet deres trægulve med sæbe, da sæben lysner træværket til en naturlig, hvidlig farvetone, og samtidig giver en smuk og silkemat overflade, som føles rar at gå på, og er en fornøjelse at beskue.

Sæbebehandlede trægulve leverer lys og personlighed til din bolig, og passer perfekt ind i den særlige skandinaviske indretnings stil med enkle, rene linjer og lyse møbler. Men et sæbebehandlet gulv kræver utrolig megen – og grundig – vedligeholdelse i form af hyppig gulvvask med særlig sæbe. Og springes denne vedligeholdende vask over, vil gulvet hurtigt blive slidt og grimt.

Dette manifesterer sig blandt andet i misfarvning af træværkets overflade, der hvor lysindfaldet er mest kraftigt (solfalming), og der hvor gulvet betrædes mest. Her vil der dannes en grim, grålig film i trægulvets overflade, bestående af støv og snavs, som trampes ned og aflejres i træværkets blotlagte og porøse fibre. Hverken misfarvninger fra sol eller slid kan vaskes bort – den eneste måde, hvorpå du kan få dit smukke trægulv tilbage, når først disse symptomer på slitage er synlige, er ved en grundig gulvafslibning.

Vælg en professionel gulvafslibning, og få det flotteste resultat

Hvis du ønsker at genskabe dit smukke sæbehandlede gulv – eller måske have muligheden for at begynde forfra med en knap så plejekrævende form for efterbehandling – kan du med fordel kontakte en dygtig, erfaren gulvmand, som kan forestå en professionel gulvafslibning. Du kan finde faglærte håndværkere med speciale inden for gulvafslibning på gulvkanonen.dk

More articles