Sådan fjerner du mærker i trægulve 

17 November 2018 admin

editorial

Et stiletmærke efter festen eller en tabt tallerken er bare nogle af de mange måder, du kan risikere at få mærker i dit trægulv på. Samvirke giver her et par meget enkle tips til at afhjælpe de irriterende hak og mærker.

Gør gulvet vådt

Man kan godt kalde træ et levende materiale, selv når det er fældet og lagt som gulv i dit hjem. Hvis du har fået et mærke i dit gulv, kan du afhjælpe det langt hen ad vejen ved at fugte et klæde og lade det ligge over mærket en dag eller to alt efter dybden på mærket.

Pas på at klædets farve ikke smitter af. Hvide viskestykker og lignende er et sikkert valg.

Stryg gulvet med årerne

Hvis du lægger et fugtigt klæde over mærket i gulvet og stryger med dit strygejern over det, kan du også få træet til at rejse sig igen.

Derfor virker det

Væden trænger ind i træet, og får fibrene til at udvide sig. Varmt vand ekspanderer mere og virker derfor hurtigere.
Hvis overfladen bliver lidt for høj eller ru, kan du med fordel slibe den let med sandpapir.

OBS

Vær opmærksom på, behandlingen kun virker på ludbehandlet, olieret eller ubehandlet trægulv. Lakerede gulve skal afslibes og lakeres på ny for at fjerne hakker og mærker.

 

Få professionel hjælp

Du kan også ty til professionelle fagfolk, som har mange års erfaring med forskellige gulvskader. I mange tilfælde vil løsningen være gulvafslibning, hvilket de kan klare nemt og hurtigt.

Pas på dine gulve med forebyggelse
Både olierede og lakerede trægulve skal beskyttes mod snavs og smuds. Stop smuds og snavs allerede ved indgangsdøren med en god og stor måtte. Derved forhindres snavs og smuds i at blive spredt rundt i hele huset. Småsten under skoene kan give ridser i gulvet, ligesom stoleben og hjul på skrivebordstole kan give mærker i gulvet.
Monter derfor filtdupper under stolebenene og placer et plastunderlag under skrivebordsstolen. Pas derudover generelt på skarpe genstande, spidse stilethæle og andet, der kan ridse og give mærker i gulvet.

 

More articles