Tips til hvordan du får et rent badeværelse

28 October 2021 Steffen Hansen

editorial

Rengøring kan godt være en tidskrævende pligt at få ordnet i hverdagen. Men det har en stor betydning for vores helbred, fordi der er mange bakterier, der kan transmitteres rundt ude på badeværelset. Både fra dørhåndtag til toiletbrættet. Derfor må du ikke overse rengøringen ude på dit badeværelse.

Læs med i dette indlæg, hvor vi har givet nogle gode råd til, hvordan du kan gøre rent ude på badeværelset. 

1. Hvis du har et afløb, der driller

Hvis du har langt flot hår, så oplever du sikkert perioder, hvor du fælder en del. Det er uundgåeligt, særligt når de kolde tider kommer. Når du går i bad, så kan meget af håret godt sætte sig fast i nede afløbet og skabe lidt blokade. Før det får lov til at skabe større forstoppelse, så kan du få renset dit afløb. Det kan du selv gøre, ved at skure risten af og fjerne hår fra afløbet.

Hvis du ikke har mulighed for at fjerne risten, så kan du også bruge flydende afløbsrens, som kan opløse hårresterne, så der er fri passage igen.

2. Hvis du døjer med kalk

Der er områder i Danmark, hvor der er ekstrem meget kalk i vandet. Det er i byer som Aarhus, København og Odense. Kalk har med at sætte sig på dine overflader ude på badeværelset. Hvis du gerne vil have bugt med kalken, så skal du bruge rengøringsmidler, der er egnet til kalk.

Det kan være i forbindelse med rengøring af badekar, brusenichen eller toilettet, hvor du skal bruge aktive midler mod kalken. Kalken kan godt skade emaljen på badekarret eller håndvasken, så derfor er det vigtigt du bruger rengøringsmidler, der kan mindske kalkophobningen. 

3. Hvis dine fliser er ved at blive beskidte

Efter mange års brug kan dine fliser godt blive slidte rundt i kanten, på grund af fugt og sæbeophobning med tiden. Du kan rengøre dem med noget skurecreme, eller med skånsom rengøringsmidler for at sikre, at de forbliver som nye. Det er bedst ikke at bruge rengøringsmidler, der er for skrappe. Det kan tage skade fliserne, da det kan påvirke overfladen og endda opløse belægningen. Husk at læse bagpå dine rengøringsmidler, om du skal blande midlet op med vand eller hvilke materiale det kan bruges på.

More articles